Hvad er violinens toneomfang?

Nodenavne på denne side er internationale bogstavnavne, og tallet er oktaven: C4 er det midterste C. B betyder det naturlige B (H), og B♭ betyder B med b-fortegn (B).

Det noterede omfang

Violinen noteres i diskantnøgle, og det omfang, du finder i en stemme, går fra G3 til E7 – cirka 3,8 oktaver. Det er det tal, instrumentationslærebøger angiver, og det, en komponist skriver inden for. Det besvarer spørgsmålet »hvad kan jeg skrive på papiret for dette instrument«.

Det klingende omfang

Violinen noteres i klingende tonehøjde, så det noterede og det klingende omfang er de samme toner: G3 til E7 i begge tilfælde. Der er intet at omregne.

Det er værd at sige tydeligt, for det er det spørgsmål, folk faktisk stiller. På et transponerende instrument er de to omfang forskellige, og begge bliver citeret, hvorfor toneomfangstal fra forskellige steder så ofte afviger med et helt interval. Her kan de ikke det.

Noteret og klingende, side om side

Det omfang, en skoleelev faktisk bevæger sig i

Stemmeomfanget og det omfang, en spiller under udvikling behersker, er ikke det samme, og hvis man lader som om, de er ens, ender en stemme med at være uspillelig for den stemmegruppe, den er skrevet til. The Whole Horn regner G3 til C6 for det trygge noterede omfang for violinen.

Det er et omfang, ikke et hegn. Det er der, hvor en spiller under udvikling er så sikker, at tonen ikke er det svære – ikke en grænse, som instrumentet håndhæver, og ikke en grænse, nogen bør få at vide, at de har. Begge ender flytter sig udad med øvelse, i forskelligt tempo, og af andre grunde foroven end forneden. En elev, der ikke kan nå C6 i dag, er ikke uden for omfanget; vedkommende er på vej derhen.

Den højeste tone, der almindeligvis noteres – og hvad der flytter den

Den højeste tone, der almindeligvis noteres for violinen, er E7. Det er toppen af stemmeomfanget, som er en udgivelseskonvention frem for en måling: det er tonen, over hvilken en komponist ikke længere kan gå ud fra, at spilleren har den.

Et strygeinstrument har intet øvre stop. Hvor en trompet løber tør for overtonerække, og en saxofon løber tør for klapper, løber en violin tør for gribebræt – og så fortsætter den alligevel, fordi toner derover frembringes som kunstige flageoletter. Det er derfor, ingen to kilder er enige om violinens øverste tone: det, der begrænser den, er gribebrættets længde og spilleren, ikke instrumentets konstruktion. Bunden er derimod nøjagtig: det er den løse G-streng, og den eneste måde at komme under den på er at stemme strengen om.

Hvor tallene kommer fra

Den laveste tone – G3 – kommer fra violinens egen stemning: dens fire strenge er stemt i kvinter til G3, D4, A4 og E5, så den laveste tilgængelige tone er den løse G-streng. Wikipedias artikel om violinen angiver det direkte – »violinens laveste tone, normalt stemt, er G3, eller G under det midterste C.«

Den højeste tone – E7 – kommer fra Wikipedias artikel om violinen, som angiver E7 som »en praktisk grænse for orkesterviolinstemmer«, mens den klart siger, at den højeste spillelige tone »er mindre veldefineret«, og at højere toner ofte er mulige.

Elevomfanget – noteret G3 til C6 – er The Whole Horns eget instrumentskema, det som selve appen læser. Dets overskrift angiver konventionen: lo/hi = WRITTEN MIDI, learner-comfortable.

Noteret og klingende er det samme på violinen, som noteres i klingende tonehøjde, så der er intet at udlede.

Ofte stillede spørgsmål

Af Thomas Hornig – Henri Selmer Paris-kunstner · professor i saxofon, Det Libanesiske Nationale Højere Musikkonservatorium.
Se også: Bratschens toneomfang · Celloens toneomfang · Kontrabassens toneomfang · Alle instrumenters toneomfang · Blæserorkestrets transponeringstabel