Hvad er engelskhornets toneomfang?

Nodenavne på denne side er internationale bogstavnavne, og tallet er oktaven: C4 er det midterste C. B betyder det naturlige B (H), og B♭ betyder B med b-fortegn (B).

Det noterede omfang

Engelskhornet noteres i diskantnøgle, og det omfang, du finder i en stemme, går fra B3 til A6 – cirka 2,8 oktaver. Det er det tal, instrumentationslærebøger angiver, og det, en komponist skriver inden for. Det besvarer spørgsmålet »hvad kan jeg skrive på papiret for dette instrument«.

Det klingende omfang

Engelskhornet er et F-instrument: instrumentet klinger en kvint lavere. Hver tone i det noterede omfang flyttes med det samme interval, så det klingende omfang er det noterede omfang forskudt som en helhed – klingende E3 til D6. Intet presses sammen eller strækkes; et omfang transponeres nøjagtigt på samme måde som en enkelt tone.

Det er det tal, der betyder noget, når en komponist undersøger, om en linje passer, eller en dirigent finder ud af, hvorfor engelskhornet ikke kan spille den stemme, der står på nodepulten. Det noterede omfang svarer på »kan jeg læse det her«; det klingende omfang svarer på »bliver det den tonehøjde, jeg ville have«.

Noteret og klingende, side om side

Det omfang, en skoleelev faktisk bevæger sig i

Stemmeomfanget og det omfang, en spiller under udvikling behersker, er ikke det samme, og hvis man lader som om, de er ens, ender en stemme med at være uspillelig for den stemmegruppe, den er skrevet til. The Whole Horn regner B3 til E6 for det trygge noterede omfang for engelskhornet, klingende E3 til A5.

Det er et omfang, ikke et hegn. Det er der, hvor en spiller under udvikling er så sikker, at tonen ikke er det svære – ikke en grænse, som instrumentet håndhæver, og ikke en grænse, nogen bør få at vide, at de har. Begge ender flytter sig udad med øvelse, i forskelligt tempo, og af andre grunde foroven end forneden. En elev, der ikke kan nå E6 i dag, er ikke uden for omfanget; vedkommende er på vej derhen.

Den højeste tone, der almindeligvis noteres – og hvad der flytter den

Den højeste tone, der almindeligvis noteres for engelskhornet, er A6, som giver klingende D6. Det er toppen af stemmeomfanget, som er en udgivelseskonvention frem for en måling: det er tonen, over hvilken en komponist ikke længere kan gå ud fra, at spilleren har den.

Ligesom oboen bestemmes engelskhornets praktiske top af røret og ansatsen snarere end af klapværket, og den varierer fra spiller til spiller. Instrumentets karakteristiske register er det dybe og det midterste – grunden til, at komponister overhovedet griber til det – så stemmer, der ligger højt, er ualmindelige, uanset hvad omfanget tillader.

Hvor tallene kommer fra

Stemmeomfanget – noteret B3 til A6 – er det tal, dette site allerede offentliggør i blæserorkestrets transponeringstabel, og de to sider læser det fra den samme tabel, så de ikke kan modsige hinanden. Det er det standardomfang, disse instrumenter undervises og noteres i.

Elevomfanget – noteret B3 til E6 – er The Whole Horns eget instrumentskema, det som selve appen læser. Dets overskrift angiver konventionen: lo/hi = WRITTEN MIDI, learner-comfortable. Det er et offentliggjort internt tal med en angiven filosofi, ikke et skøn skrevet for at fylde et afsnit.

Det klingende omfang udledes her af det noterede omfang ud fra intervallet og er ikke gemt – en gemt anden kopi er en kopi, der kan afvige fra den første.

Ofte stillede spørgsmål

Af Thomas Hornig – Henri Selmer Paris-kunstner · professor i saxofon, Det Libanesiske Nationale Højere Musikkonservatorium.
Se også: Fløjtens toneomfang · Piccolofløjtens toneomfang · Oboens toneomfang · Alle instrumenters toneomfang · Blæserorkestrets transponeringstabel